Anskaffelse

Det er her min hensigt at skrive om anskaffelsen af kanin, lidt om den generelle pasning og pleje og om adfærd. Alt er baseret på den viden jeg har, og de erfaringer jeg har fået gennem knap et årti med interesse for kaniner. Det vil desuden være skrevet med fokus på staldens racer: Dværgvædder og løvevædder. Teksten er inddelt i korte afsnit, der ser ud således:

Indholdsfortegnelse
Ansvar
En eller flere kaniner
Han eller hun
Racerne: Dværgvædder og løvevædder
Kaninens bolig
Basale behov
Adfærd og håndtering

Ansvar
Ved anskaffelse af kanin påtager man sig et ansvar, og dette er vigtigt er være indforstået med. Kaniner har nogle basale behov, vi som mennesker må opfylde, når kaninerne nu er vores kæledyr. Når det så er sagt, må man huske på, at levealderen for en dværgkanin typisk ligger på 6-8 år, og de kan tilmed bliver dobbelt så gamle som normen. Derudover skal der tænkes over, hvem der har dette ansvar, for selvom kaniner ofte bliver anskaffet til børn, bør disse ikke stå alene med ansvaret.

En eller flere kaniner
Kaniner er kolonidyr i naturen, hvilket vil sige at de bor i de samme områder for bedre overlevelse. Hver især har de deres egen "bolig" under jorden og er territoriale dyr. I fangenskab er det meget svært at efterligne disse forhold, da det kræver meget plads, og kaninerne kan være sværere at gøre tamme i et miljø, der efterligner deres natur. Derfor anbefales det i langt de fleste tilfælde at holde kaninerne i hvert deres bur, og med kontakt fra mennesker behøver de ikke selskab fra artsfæller. Hvis der alligevel holdes flere kaniner i samme bur, vil der være en form for rangorden, hvor den ene er stærkt dominerende, og den anden er underdanig og tilbageholdende. Derudover vil det i mange tilfælde være nødvendigt at neutralisere en eller flere, for at kunne få det til at lykkes. Det er for det første en pæn udgift til dyrlæge, og så kan det tilmed diskuteres, om flere kaniner sammen er det mest naturlige, når de fratages mulighed for formering.

Han eller hun
Hos kaniner er der ikke den store forskel mellem kønnene, når det kommer til temperament. Min erfaring siger mig dog, at hanner hurtigere knyttes til mennesker. Det betyder dog ikke, at hunnerne ikke gør, men oftes tager det dem lidt længere tid. Nogle hunner kan derudover i brunstperioder ændre humør, men i de fleste tilfælde vil de højst kunne finde på at "brumme", når man aer dem. En hun vil dog være at foretrække indendørs, da hannerne lugter lidt mere og kan finde på at strinte.

Racerne: Dværgvædder og løvevædder
De to racer ligner meget hinanden, begge har hængeører og en normalvægt på 1,4-1,9 kg. Løvevædderne har derudover manke, hvilket vil sige længere pels omkring hovedet og af og til bagerst på kroppen. De er populære som kæledyr, da de er nogle af de mindste tamkaniner og samtidigt har et roligt sind. De er lette at have med at gøre og kan sagtens fungere som kæledyr for børn, hvis forældrene hjælper til med korrekt håndtering.

Kaninens bolig
Størrelsen på buret må være op til den enkelte, Danmarks Kaninavlerforening anbefaler dog mindst 80*60 cm til hun med unger. For at give kaninen gode forhold ville jeg dog foretrække et større bur - specielt hvis der også skal være plads til unger! Kaniner kan stå ude, såvel som inde, året rundt. Kulden er ikke noget problem, tværtimod udgør sommervarmen en langt større trussel mod kaninernes trivsel. Det er defor vigtig at placere buret et sted, hvor der altid er mulighed for skygge, så kaninerne ikke risikerer at blive overophedet om sommeren. Udendørsbure bør desuden have et godt tagudhæng, hvis ikke de står under halvtag eller lignende. Bundestrøelse er som udgangpunkt halm. Under halmen vil mange komme spåner eller lignende produkter til at suge fugt og urin, deriblandt mig selv. Spåner kan dog virke ætsende i forbindelse med urinen, og bør derfor altis overstrøes med halm. Hø er ikke at anbefale til bundmateriale, da det ikke fjerner det våde, men bare bliver fugtigt og "slasket". Der må gerne bruges aviser i bunden af buret, den minimale mængde tryksværte kaninerne kan indtage vil næppe være nok til at tage livet af dem. Nogle oplever dog, at aviser i bunden forværrer lugtgener.

Basale behov
Vand skal der altid være adgang til. Hver dag fodres med hø og kraftfoder. Hø er vigtigt for kaniners fordøjelsessystem, da det indeholder mange fibre, mængden af hø skal derfor ikke begrænses. Kraftfoder derimod skal gives på mål, til en dværgkanin er ½-1 dl nok om dagen, alt efter hvad der ellers gives af føde (grønt). Alle kaniner holder af gulerødder, salat har deres maver ikke vanvittigt godt af pga. vandindholdet. Ukrudt som skvalderkål og mælkebøtter (også blomsten) står også højt på listen over kaninernes livretter. Grene fra frugttræer er godt for kaninernes tænder, da disse vokser hele livet, og derfor har behov for at nedslibes, hvilket skal ske naturligt. Så skal havens æbletræer alligevel studses, kan grenene med fordel gives til kaninerne. Dog tåler kaniner ikke blåsyre, der blandt andet findes i kirsebærtræ. Stråmateriale (halm) sørger også for, at kaninernes tænder holdes sunde.

Adfærd og håndtering
Kaniner reagerer på baggrund af den håndtering, deres mennesker udsætter dem for. Nogle gange er reaktionen negativ, selvom menneskerne ikke mener det ondt, men simpelthen overser, hvad kaninerne opfatter som farer. Korrekt håndtering gør kaninen mere tryg og forbedrer dermed chancerne for at få en sød og velfungerende kanin.

Et typisk eksempel er kaniner, der føler sig utrygge, når lågen til buret sidder i toppen. De føler sig truede ved, at man griber om dem ovenfra, på samme måde som rovfugle i naturen angriber oppefra. Af samme grund kan det være svært at "fange" en kanin, der løber frit rundt. Den typiske scene er et lille barn, der løber rundt efter kaninen, og hver gang den stopper, prøver barnet af gribe efter kaninen, hvilket resulterer i, at kaninen sætter i spurt igen. Det bedste er simpelthen at være i samme højde som kaninen, og berolige den først ved at stryge hånden hen over ryggen på den. Når den har forstået, at det ikke er en truende situationen, kan den løftes stille op.

Kaninen løftes bedst ved at tage begge hænder under bugen på den, og løfte den ind til sig. De fleste kaniner føler sig utrygge ved at "hænge" i luften uden underlag under poterne. Netop ved at holde poterne mod kroppen, og med en hånd under bagpartiet, undgåes det nemmest at kaninen spræller. Mindre børn kan have svært ved at håndtere kaniner selv, da de er det mindre og derfor ikke har helt så meget styr på motorik og de samme kræfter som en voksen. Det bedste er som regel at lade barnet sidde ned og så løfte kaninen over på skødet, således at der kan kæles med kaninen uden de store komplikationer med håndteringen til og fra buret. Er der mulighed for det, kan man lade barnet sidde i løbegård sammen med kaninen, på den måde kan kaninen også selv vælge, om den vil have kontakt.
At løfte kaninen i nakke- eller rygskindet er ikke at foretrække, da det giver en del indre blødninger hos kaninen, og bestemt ikke skaber en tryg og rolig kanin. Kaninen må aldrig (!) løftes i ørerne - det kan ødelægge en kanin fuldstændigt at blive håndteret så brutalt (hvilket jeg selv har set et eksempel på).

Når kaninen holdes ind til kroppen, kan det ske, at den prøver at løbe op ad. Det er formentlig et tegn på utryghed. Jeg har oplevet, at det kan afhjælpes ved at lægge hagen mod kaninens hoved, da dette er naturlig dominans for dem. Den der rangerer højest har hovedet øverst. Mere kan jeg ikke uddybe det, da jeg ikke kender en mere dybdegående videnskablig forklaring på det, men det kan være en mulighed, hvis det er et problem under håndteringen.

--------
Jeg modtager meget gerne spørgsmål til teksten eller vedrørende emner som teksten lægger op til, da dette også kan give mig stof til eftertanke, og at jeg selvfølgelig altid ønsker at hjælpe andre. Mail: mail@staldrosa.dk