Burene

I hjørnet af haven mellem skuret og hegnet ind til naboen, står kaninernes bure samlet. Det er et lille område, afskærmet af hegnet, skuret og træerne omkring, der giver skygge og læ. I gennem tiden har der i det hjørne stået mange forskellige bure, i forskellige materialer og størrelser. Netop af den grund har det aldrig været mig muligt at blive ved med at holde denne side opdateret, men nu gør jeg et forsøg igen.

Billederne: Tv. ses de hjemmebyggede og th. ses nogle af de købte.

Som det er i øjeblikket, står der 14 bure. Heraf er de otte af dem købt og af mærket Mejlskov. Da Mejlskov bure er temmelig dyre fra nye, måtte der gå samler i mig, og næsten alle burene er købt brugt rundt omkring i området. Heraf er der to i størrelsen 150*55 cm, fire i størrelsen 105*55 cm og to i størrelsen 78*55 cm, alle er ca. 60 cm i højden.

Udover disse har jeg seks hjemmelavede, som jeg helt selv har konstrueret (da min far ikke længere ville hjælpe for nogle år siden, gik jeg selv stædigt til værks og har efterhånden bygget mange bure - ikke alle lige gode). De er bygget i det samme materiale som Mejlskov burene, da dette har vist sig at holde fremragende. Målene kan jeg ikke huske med ethundrede procents sikkerhed, men det er noget i stil med: To bure af 120*60 cm og fire bure af 110*60 cm, to af disse er ca. 60 cm i højden og de sidste fire er 50 cm i højden.

Alle burene står i to etager, eller er bygget i to etager, da der ellers ikke ville være plads til så mange. Som udgangspunkt har kaninerne faste bure, men af til rykkes der rundt i forbindelse med unger eller andet. Jeg stræber altid efter af have de største bure i brug, frem for de mindste, og bruger også disse til hun med unger. Derudover sættes hanner om muligt altid nederst, da jeg har erfaret, at hanner af og til kan finde på at strinte på én - ikke sjovt når de sidder i hovedhøjde.

© 2011 Stald Rosa